"Nyt" værelse

På Idas værelse var der sneget sig nogle rodehoveder ind. De havde rodet så meget at det lignede Jerusalems ødelæggelse til sidst - nu er de skræmt væk!
Forleden gik Ida og jeg i krig med at bekæmpe rodehovederne. Jeg fortalte hende om mormor og morfars to sponsorbørn i Gambia og spurgte om vi skulle sortere i hendes legetøj og give det til dem, som hun ikke selv ville have mere. Jeg skal lige love for at hun var gavmild. Bamserne blev reduceret gevaldigt og alverdens andre godter røg i sækken. Frem dukkede Idas svømmebælte og hun siger "Mor, det er ikke en god ide at give dem et svømmebælte. De har jo ingen vand! Men til gengæld synes jeg vi skal give dem nogle skovle, så ikke de behøver bruge hænderne, når de skal grave efter vand". Hvor jeg dog elsker den lille prut!

Ida blev meget tilfreds med den nye indretning og hvor må det være fantastisk, at kunne ligge og kigge op på den smukke stjernehimmel gennem det store vindue fra den nye sengeplads!  

Nammenam siger jeg bare

Laura og Thomas sidder og ser morgen TV. Her bliver der grinet af den tyske landstræner, som åbenbart har det med at tage sig en lille snack under fodboldkampene.
Thomas henter Youtube klippet herover og viser det til Laura.
Thomas: Se han spiser bussemænd Laura, er det ikke ulækkert?
Laura: Jo!
Der går lidt og Laura siger til Thomas;
Laura: Var det egentlig dig der spiste bussemænd?
Thomas: Nej det var da den tyske landstræner.
Der går igen lidt og Laura siger så;
Laura: Ved du hvad Thomas. Sidste gang jeg var inde ved min mormor og morfar, der spiste de bussemænd. Er det ikke bare ulækkert?
Thomas: Nej Laura, det var den tyske landstræner der spiste bussemænd.


Så måtte sømanden lige vise Laura youtube klippet igen, så ikke hun stak afsted med en halv vind om hvem der hapser disse støvogskidtbefængtegrønrianer... 

Spiser pap kat??

Laura står med hovedet begravet i sømandens toilettaske. Hun fisker nogle piller op og siger "Hvad er det?". "Det er Thomas´piller" siger jeg og tilføjer "Det er nogle han spiser, fordi han ikke kan tåle kat" (og alt mulig andet, men uforståeligt for en pige på 3 år). Hun stirre nu på pillerne og siger "hmmm... hmmmm" kigger op på mig med sine store blå øjne "Har Thomas spist en kat?? Kan sådan nogle store mænner ikke spise kat?". Jeg får sagt "Det eneste dyr Thomas kan tåle er faktisk hund" (Det er jo heldigt nu vi har Yiannis). Nu stirre hun endnu mere på mig... "Så Thomas må gerne spise hund??". Tror hun passer ekstra godt på Yiannis indtil sømand pap er på havet igen...

Latter fra morgenstunden

Jeg står og børster tænder på badeværelset mens jeg overhøre Ida og Laura snakke sammen. Ida var igår med på kirkegården og begrave oldemors urne. En god afslutning på det hele.


Nå, men de sidder og taler.
Laura: Er bedstemor blevet brændt?
Ida: Det er altså ikke din bedstemor, det er din oldemor
Laura: Er oldemor blevet brændt? Hvorfor er oldemor blevet brændt?
Ida: Det er fordi hun ellers ikke kunne være nede i æsken... 


Jeg måtte bide hårdt i tandbørsten for ikke at knække sammen af grin. Tror lige jeg skal tage en snak med hende om det hele. Kan lige forestille mig hendes visuelle indre billede, hvis hun først så at oldemor blev forsøgt proppet ned i urnen - det virkede ikke "Så brænder vi hende sgu!" 


I går røg endnu en tand - og tandfeen var igen til at regne med!

Pain is temporary

Vi fik sagt farvel til olde i lørdags. En oplevelse som gjorde særligt indtryk på Ida, men nok egentlig også på Laura. Jeg opdagede pludselig at kløften mellem mine to piger er stor i denne sammehæng. 

Ida var meget berørt af det hele. Kisten med de smukke blomster, farmors reaktion, de andre i kirken og musikken. Dagen sluttede i armene på hendes mor, fordi hun var så ked af det og ikke ville sove alene på sit værelse.

Laura tog det hele på en noget anderledes og nysgerrig måde. Hun spurgte højlydt om alverdens ting i kirken og særligt en af hendes undrende spørgsmål skabte en stemning der lettede lidt på den triste situation vi sad i. 

Laura sidder tæt på kisten og siger så, "moar, hvor er olde henne nu?"

Mig, "Olde ligger i kisten dér"

Laura spørgende med et undrende blik, "Ligger olde i den dér kiste??"

Mig, "Ja det gør hun. Altså det er hendes krop der ligger der, hendes sjæl er fløjet op i himlen"

Laura tænker lidt og kigger så undrende på mig og siger, "Jamen, har olde så slet ikke noget hoved på?"

Mig, "Jo det har hun da..." 

Laura, som har fået en håndfuld Pixi bøger med sig, siger så, "Skal jeg ikke give olde én af mine Pixi bøger? Så kan hun læse - for hun har vel arme?" 

Det var svært at finde en grimasse der kunne passe, men heldigvis kunne de andre godt se det morsomme i det (Hun talte jo højt den lille Laura!), så det var okay at trække på smilebåndet. 

Det er så livsbekræftende med børnelogik - også hvor det ikke altid er passende, men sådan er børn. Ærlige og ligetil uden at tænke på tid og sted.

Hmm, fornemmer at Ida trænger til at få brillerne pudset, så der igen er kig til eller ud fra, hendes smukke glukker.

Som en Dronning

Jeg føler mig for første gang som en rigtig Dronning. Uden kontaktlinser, ser jeg som en muldvarp og jeg er fuldstændig ligeså bælgøjet som vores kære Dronning Gramathe. Både hende og jeg har et levende venstre øje (Når vi er trætte).
Jeg har netop siddet klistret til skærmen og slugt Ulla Terkelsens i færd med at få en sludder for en sladder (LIVE) med vores gamle dronning, som om et par dage kan fejre 40 år på tronen.
Jeg bliver lidt stolt over at være en lille bleg og skeløjet dansker ovenpå sådan et program. Jeg vil skyde på at Dronning Margrethe er så meget menneske, som man kan blive, når man er kongelig. Meeeeget behagelig, som Todd (aka Martin Brygman) ville have udtrykt det...

Grund til at smile

Sømanden følger Laura i børnehave i dag. Taler med en pædagog og sætter sig ned imens. Laura står med en kammerat og kigger. Hun siger så,"Thomas, rejs dig lige op!" Thomas rejser sig op (naturligvis, det er jo lille frk. kommandusen han har med at gøre!). Laura udbryder nu, "Se er han ikke bare stor - han er ihvertfald mindst 10 år!".
Herligheder kan man ikke få for mange af! 

Mandehørm

Den nedenstående samtale kunne være overhørt på Æ-karklud i Hvidesande - Det blev den ikke, men på en anden bar i det vestjyske, med et knap så sjovt navn. 
De to, nok halvfulde sømænd taler om sterilisation af mænd. Den ene vil gerne, men vil ikke prisen, som er gået fra gratis til en temmelig bekostelig omgang. Den anden vil gerne hjælpe og spørger om ikke de skal gå udenfor "Jeg kan losse dig så hårdt i løgene, at stenene ryger op i halsen på dig. Det er jo stadig gratis at få fjernet mandler!"
Jeg griner stadig.... hulk hulk
- Det var så min sømand - ham med det hårde løgspark!

Miljøskadet?

Ida har ofte vist interesse, når jeg har siddet fordybet i min symaskine (Der er alt for langt imellem!). Da fødselsdagsgaven til hende i år så skulle findes og hun stort set har ALT hvad et barn kan ønske sig af materielle goder, så kom jeg i tanke om hendes interesse for at sy på min alt for store og alt for farlige symaskine.
Jeg begyndte at surfe lidt rundt på det der populære internet og faldt denne lille fine børnesymaskine. Den er købt på en tysk hjemmeside og med mit Ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir sind, ihr seid, sie sind var det lidt et sats. Men sikke en service. Et par dage eller tre senere ankom symaskinen med fint kort og skøn chokolade vedlagt.
Nå tilbage til den lille syerske. Hun er virkelig begejstret og holdt tungen lige i munden, mens der blev klippet stof til dyne og pude til dukkelise - Lauras dukkelise! Hun stilede ellers lidt højt igår: "Må jeg ikke prøve at sy en striktrøje på min nye symaskine i morgen mor?"...
Resultatet blev alletiders og hun har blod på tanden til at kaste sig ud i en vinterhue. Men som hun siger, så tager det nok lige et par dage at få sådan en færdig!

Børnelogik

Ida: Moar, Dorthe fra SFOens kat har fået killinger og ved du hvad? De har ikke fået øjne endnu!?
Mig: Okay, ikke fået øjne? 
Ida: Nej de har slet ingen øjne!
Mig: Jamen er det ikke fordi de lige er blevet født og øjnene derfor stadig er lukkede?
Ida: Nej, de er ikke vokset ud endnu!..

Så kan du lære det

Jeg har været ved fotograf - en halvdyr af slagsen. Vil nok nærmere kalde det en papparetzi fotograf. Og havde jeg så bare set ordentlig ud. Men nej jeg sidder og ligner en der ikke ved at fælden klapper om et øjeblik, alt imens jeg renser øre med en halvstor flad "vatpind". Knap så smart. Det kunne faktisk ikke have været mere kikset. Meeen jeg har altså sele på!
Det var så den fede kjole der røg sig en tur i form af en fartbøde. Hvad kan man lærer af det? Tage cyklen... Så er der bare så pokkers langt til Århus og Skagen!
Det værste ved det er at jeg altid har fået af vide at der holder fotovogne i den lille bitte flække jeg skal passere på min vej til Århus, som iøvrigt altid stinker af gylle og hvor hveranden af de 17 huse der er står til salg. Altid har jeg holdt øje. Men lige netop denne dag skulle jeg lige ringe til sømanden for at sige at jeg var på vej. Dårlig timing og nu synes jeg byen stinker endnu mere når jeg køre igennem. Har lyst til at hæve farten til 170 km/t men i stedet sænker jeg den til 47 km/t - bare for at være på den sikre side!

"Et glimt i fars øje" (:

Det er aftenstid og jeg er ved at putte pigerne. Jeg sidder hos Ida og hun kigger på mig og siger "Moar, Jeg synes altså det er underligt at Laura engang har været inde i fars øje?". Det har været mit svar, når hun har spurgt hvor Laura var, inden hun blev født. Det samme svar fik jeg som barn, når jeg spurgte hvor jeg var inden jeg blev født "Et glimt i fars øje" lød svaret altid. 
Ida ligger og tygger på den og siger så "Moar, hvordan er hun egentlig kommet fra fars øje og ind i din mave?"
Tatatataaah så kom den, et af livets store spørgsmål! Jeg var slet ikke forberedt og sidder og hmm hmm hmmér og siger så "Ja hvordan er det nu lige det er gået til?" Hun kigger atter på mig og siger så lidt opgivende "Du har måske glemt det mor?" Ja, lidt havde jeg i samme sekund og vi lukker snakken ned med endnu en godnat sang. Må finde ud af hvordan jeg på en pædagogisk rigtig måde får givet hende et ordentligt svar næste gang - for mon ikke spørgsmålet kommer igen?!

Hvilket hundeliv

Nogen vil måske sige "stakkels hund". Det vil jeg ihvertfald. Ikke nok med at Yiannis er kastreret og først som en voksen herre er begyndt at løfte ben, bliver bedækket af de store hunde på lufteturen... så skal han også klædes ud med tørklæder i lyserøde og pink farver og pyntes med alverdens hår tingeltangel. Han er herlig og elsket - ingen grund til udtrykket "Hunden er menneskets bedste ven".

Tømrer veninden

Vi sidder omkring aftensmaden. Ida har sin hjerteveninde Zofie på besøg. Ida tørre fingrene af i sin bluse. Jeg siger bestemt, at hun er for stor til den slags. 
Zofie: Jeg har et par arbejdsbukser derhjemme, som jeg gerne må tørre fingre af i. Det er de samme som min fars. Jeg har også en værktøjskasse. 
Thomas: ... Nååh, har du så fået hængt nogle billeder op på dit værelse?
Zofie: Nej indtil videre har jeg kun fået hængt klistermærker op.
Dagens middag bestod af følgende:
Forret: Pasta med broccoli, blomkål, bacon, pølser og kylling (smagte himmelsk).
Hovedret: Havregrød med smørklat i.
Dessert: Alverdens is.
Dagens motion: pudekamp!

Adam og Eva... eller

Vi sidder og spiser aftensmad onsdag aften. Ida spørger "Hvem blev født først?". Jeg siger "Jamen det gjorde du da". Så siger hun "Neeej ikke af mig og Laura. Hvem blev født først af alle mennesker?" Jeg kigger på Thomas, smiler og han begynder at forklare "Jamen nogle mener at Gud skabte en mand og en kvinde". Jeg bryder ind og spørger "Jaaah, og hvad tror du de hed Ida?" Hun sidder og spekulerer... og udbryder så "Mads og Lisbeth!".
Hvor er det herligt - Tror snart biblen trænger til at blive fornyet.

Skøjteprinsse

Hvem har sagt en skøjteprinsesse skal være en lille candyfloss med strutskørte, stramtsiddende hår, hvide skindskøjter og alt for meget make up i en alt for tidlig alder? Hun kan da ligeså snildt se således ud, ikk!

Hun er så lille og tøjet alt for stort! Når det er sagt, så tror jeg ikke der går lang tid før Ida manøvrere et par skøjter og en stav som en anden champ!

Svensk idyl og skraldgrin

Jeg bliver nød til at berette om min fantastiske tur til Sveriges land. 
Først må jeg fortælle at jeg er blevet slået omkuld og fået frastjålet mit hjerte. Jeg har fundet sømanden i mit liv og har kastet mit anker. Han er mit fyrtårn og jeg navigerer bedst med ham ved min side. Det er dejligt, når livet tager sådan en drejning...
Tilbage til svensk idyl.
Destination: Sverige - Småland - Lönshult - ødegård. Men sådan begyndte det dog ikke helt!
Vi ankommer til Sverige meget sent på aftenen. Alt er mørkt og selvfølgelig ligger en tyk dyne af tåge henover de høje og øde skovarealer, hvor vi naturligvis skulle passere for at nå vores ødegård. Sømanden er ikke bleg for at fortælle alverdens skrækhistorier om små piger der står langs vejen i natkjoler med en klokke i hånden. Jeg var ved at bage en kage i bukserne (:
Vi ankommer og begynder at gøre vores hjem, for de næste 5 dage hyggeligt. Pakker ud, stiller i køleskabet, tænder op i brændeovnen og spreder romantik med stearinlys overalt i huset.
Jeg går og kigger lidt og siger så "Det er altså underligt. På billederne, som jeg fik tilsendt at huset, der er der åben pejs i soveværelset, men kan da godt se der har stået en her i hjørnet. I grunden flabet da det jo var et lækkert trækplaster... og tapetet har de sgu også skiftet, men stuen er som på billederne" I køkkenet står et gammelt støbejernskomfur som er mindst 100 år gammelt, vejer nær et ton og køkkenet er nærmest bygget op omkring det. "Komfuret har de også flyttet, det er altså mystisk?"... Vi går igang med at læse velkomstbogen og så siger Sømanden "Sært, men den adresse her er altså ikke den du sendte til mig???" 
Her sidder vi, nyindflyttet - i det forkerte hus!!
Fejlet skulle findes i, at udlejeren først havde sendt mig en forkert mail og efterfølgende den rigtige, hvor adressen på vores hus stod. I farten printer jeg den første mail ud og vi følger ruten dertil. Ens for udlejerens huse er, at nøglen ligger i el skabet.
Så over midnat pakker vi hele godset sammen igen og begiver os mod den rigtige ødegård... Endnu mørkere, endnu mere tåge og endnu flere skrækhistorier, hvilket resulterede i at vi sad og rystede i bilen de første fem minutter inden vi kastede os ud i livet som ødegårdsbeboer.
Jeg brugte de næste fem dage på at grine min bagdel i laser. Brød sammen de mest upassende steder, fordi jeg simpelthen synes vores stunt var så morsomt. Endnu sjovere havde det været, hvis ikke vi havde opdaget det. Dagen efter kom der en familie og kønt havde det set ud, hvis vi lå der i dobbeltsengen, med hænderne over dynen naturligvis, men alligevel!
Ugen gik hurtigere end ønsket, men ønsket om en uforglemmelig tur til en svensk ødegård blev eminent.

Beautiful Blogger Award

Tusind tak Stine for den fine Award. Altid skønt med lidt leg - også efter de 30!
Legen går i sin enkelthed ud på at jeg skal fortælle 7 ting om mig selv og sende Awarden videre til 7 andre blogger, som jeg synes blogger smukt - heraf navnet...
Lidt om mig
1) Jeg lytter næsten altid til (høj) musik når jeg cykler, ser mig tilbage om der er nogen der lytter og giver den så ellers fuld skrue. Synes egentlig jeg synger meget godt, indtil den ene høretelefon ryger ud og jeg opdager at jeg ikke kan ramme samme tone som jeg kunne med propperne i!
2) Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg er omgivet af mennesker med hjernen skruet sammen på en anden måde end flertallet. Her får jeg lov til at være lidt skør uden at det gør noget - jeg falder bare ind hæhæ. Ind imellem får jeg dog afvide at jeg er skrubtosset - og det siger vel ikke så lidt?!
3) Jeg har det med at tale før jeg tænker. Det skaber ind imellem pinlige situationer, men også mange billige grin - noget jeg er tosset med, altså det med de billige grin!
4) Jeg er håbløs romantiker (indeni) og drømmer om at leve livet som i de skønne Morten Korch film kombineret med en weekend i storbyens larm og menneskemylder i ny og næ.
5) Jeg er en samler an mass og har svært ved at smide ud. Dette kan godt være en dårlig cocktail, når jeg samtidig elsker genbrug, loppefund og kun har 140m2 at sprede det hele ud på!
6) Jeg har aldrig set et eneste afsnit af "Sex and The City" - er jeg så ikke en rigtig kvinde?
7) Jeg er håbløs til at se en hel film. Drømmeland hiver voldsomt i mig! Har præsteret at falde i søvn til "Seven", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" i biografen! Vågnede ved at jeg næsten lå med hovedet på sidemandens skulder...

Jeg vil sende Awarden videre til følgende 7 blogger. Kunne sagtens give den til de første 20 men må holde mig til spillereglerne (selvom jeg godt kan finde på at snyde i spil...hæhæ).

Mus og sesse - Tina er bare en af mine bedste veninder og har en stor plads i min (blog) verden. Der er stil over hende og det afspejler hendes blog! 
Kreakuller og krudtuglen - Meget kreativ og altid så dejlig positiv!
Klip en hæl og hug en tå - Jeg er bare faldet pladask for hendes skrivestil. Sætter altid gang i mit smilebånd og hun formår at skrive hvad jeg ikke kan sætte ord på!
Rappedikke - Jeg er flyttet ind i Christinas blog! Er i den grad fast læser her. Holder meget af hendes menneskelighed!
Familien Tacchini - Natascia er helt vildt kreativ og skide dygtig! Hun glemmer bare at blogge alt det skønne hun laver! Kom i sving! (:
Fruea - Mette er indbegrebet af farver og jeg bliver altid så glad af at læse hendes indlæg og kigge hendes billeder.
Mamalover - Rikke blogger lige fra hjertet og jeg nyder at få lov at komme så tæt på.

Vild begejstring??

Jeg er ovenpå og hører Ida råbe i vilden sky nede fra stuen. Skynder mig nedenunder hvor hun sidder i sofaen og kigger begejstret på sine ben "Moar, jeg har fået hår på benene, er det ikke vildt?!!" 
Så er det jeg tænker, Jo jo min pige, prøv om du kan holde den begejstring over kropsbehåring når du bliver 18...

Kunne vi dog alle bare bevare denne babynumse bløde hud!