Laura står med hovedet begravet i sømandens toilettaske. Hun fisker nogle piller op og siger "Hvad er det?". "Det er Thomas´piller" siger jeg og tilføjer "Det er nogle han spiser, fordi han ikke kan tåle kat" (og alt mulig andet, men uforståeligt for en pige på 3 år). Hun stirre nu på pillerne og siger "hmmm... hmmmm" kigger op på mig med sine store blå øjne "Har Thomas spist en kat?? Kan sådan nogle store mænner ikke spise kat?". Jeg får sagt "Det eneste dyr Thomas kan tåle er faktisk hund" (Det er jo heldigt nu vi har Yiannis). Nu stirre hun endnu mere på mig... "Så Thomas må gerne spise hund??". Tror hun passer ekstra godt på Yiannis indtil sømand pap er på havet igen...
5 kommentarer:
Hvor er hun fantastisk!! SØD historie. Tak fordi du delte den med os :-)
Hun ligner da bare en engel:)
- græder af grin, hun er fantastisk.
Tak for et godt grin - hun er skøn! :)
Som de små kan få det sagt når de undre sig. Man kan ikke lade være med at smile :)
Send en kommentar