Den drøje himmelhøje kærlighed

Bromand og jeg har atter været ude i det danske land og forevige et brudepar. Og igen måtte søsterlagkage stå bag linsen og gemme de tårer væk, som pressede på, både under præstens tale og da en fabelagtig solosangerinde fik "Du er" til at lyde ligeså fortryllende, som når Søs Fenger synger den. Kirkeklang får følelserne til at sidde udenpå tøjet af mig.
Præsten talte om "Den drøje kærlighed", men et lille eventyr gjorde særligt indtryk på mig. Eventyret om fuglekongen. 
Der var engang, hvor alle fuglene samledes i en stor lysning i skoven. De skulle bestemme, hvem der skulle være konge over dem alle sammen. Men selvfølgelig kunne de ikke blive enige om, hvem af dem, det skulle være. Til sidst blev de enige om, at den af dem, der kunne flyve højest skulle være konge. Og alle fuglene lettede og fløj op mod himlen. Højere og højere kom de op, og hurtigt var der nogle af fuglene, der måtte give op og flyve ned igen. Til sidst sad de alle på jorden og kiggede op på den sidste fugl, der var så højt oppe, at de næsten ikke kunne se den. Det var ørnen. Og alle fuglene sagde "Det må være ørnen, der skal være konge, for han er den af os alle, der kunne flyve højest" Men da ørnen landede, sprang en lille bitte fugl ned fra ryggen af den. De andre fugle spurgte "Har du siddet på ryggen af ørnen hele tiden?" "Ja" sagde den lille fugl. Jeg blev hurtigt træt, for jeg er jo den mindste af jer allesammen og ørnen var så venlig at lade mig lande på dens ryg" "Jamen så er det jo dig der skal være fuglekonge, for du er den af os alle sammen der har været højest oppe" Og sådan gik det til, at den mindste fugl af dem alle sammen kom til at hedde fuglekongen. 
Jeg ved ikke om jeg tolker det, som præsten havde tænkt. For ham var ørnen vist Vor Herre,
men for mig gav det alt mulig mening! 
Vi bliver noget særligt i kraft af de mennesker som holder af os. De får os til at se lidt mere end vi selv kan/vil se og løfter os lidt højere op, når vores vinger har svært ved at bære.
Der er ingen tvivl om at kærligheden imellem dette brudepar er himmelhøj, lækker lyseblå med et strejf af lette bløde bomuldsskyer der stiger til vejrs, når solens stråler rammer dem.

Min lille brud

Laura vil være prinsesse til fastelavn. Altså sådan en lyserød satin satan med dingenoter her og der og alle vegne... Ligne de 17 andre piger i børnehaven, som har det samme lyserøde forfærdelige mainstream kostume på. Hmm, I don´t like. Men nu er det jo heller ikke mig der skal klædes ud, så jeg burde være ligeglad og adlyde min datters ønske. Men det er så her jeg nedlægger veto!
Jeg måtte prøve at sælge lysten til at bære kjole og komme så tæt på prinsesse drømmen som overhovedet muligt, uden at det skal være lyserødt!
BINGO. En brud må hun da være! Og når bedstevennen Holger også går i børnehaven kan han da ikke andet end være gommen... Det er et yndigt par. Bare vent og se. Laura fik dog sneget ind at en brudekjole jo godt kan være lyserød. "Nej Laura, en brudekjole kan absolute ikke være lyserød. Det vil blot ødelægge enhver form for god tan, det må du da kunne forstå!"
Nu er kjolen syet ud af nogle gamle gardiner. Laura har indtaget sin nye titel og hun elsker sin hvide kjole. Og man kan både spise chokolade og drikke kakao med kjolen på uden (næsten) at lave pletter. Jeg mangler endnu at lave sløret... så er hun klar til at blive afsat. Ihvertfald for en kort bemærkning! 

Frostklar januar morgen

Jeg blev nød til at fryse de minus grader der mødte mig foran min hoveddør til morgen. Der er noget fuldstændig fantastisk råt over denne årstid!
- Selv et helt almindeligt villa kvarter kan se smukt ud i frostvejr!

Den heldige vinder...

Så nåede vi dagen, hvor den heldige vinder af min fotokonkurrence skal trækkes!
Jeg har valgt at bruge tællemaskinen på Random.org. 
Jeg er blevet nød til at lave lidt om undervejs. Nogle har smidt et lod, andre to lodder, mens andre ikke skriver hvor mange lodder de vil deltage med. Oveni kunne jeg se at, mange af dem som har smidt to lodder kun har linket til min Give Away fra deres blog og ikke lavet et specifikt indlæg... Var det til at forstå, nej vel? 
Jeg har valgt at alle deltager med et lod. 

Den heldige vinder er... tadaaa, Anne-Mette som skrev 


"Nej hvor fedt Camilla. Jeg kommer gerne til Århus og bliver fotograferet af dig <3

Jeg linker og laver et blogindlæg om din skønne Foto Give Away.

Fast læser er jeg allerede og her har du kommentaren."

Pixum.dk

Jeg bliver altså nød til at gøre lidt reklame. Jeg har efterhånden fremkaldt billeder mange steder og de senere år lavet fotobøger. Kvaliteten spænder utrolig bredt. I efteråret lavede jeg en fotobog et sted på nettet. Jeg kan ikke engang huske hvad siden hedder, men kvaliteten var simpelthen så ringe. Jeg går jo meget op i at fotografere og køber ikke udstyr for en formue og øver mig i at blive bedre og bedre til at fotografere, for så at lade det hele ødelægge på mållinjen.
Men Pixum.dk er intet mindre end fantastisk. Kvaliteten er fuldstændig i top på alle leder og kanter. Det er lidt dyrbart, men det er affektionsværdien i mine billeder også.
Jeg har lavet forskellige størrelser og papirkvaliter hos pixum, men her til jul fik jeg lavet det format og den papirkvalitet som jeg skal have fra nu af! WAUW, hvor blev jeg positiv overrasket! (Målene er 30x30 cm. 82 sider og trykt på fotopapir)
Bogen er faktisk slet ikke min. Det er en af julegaverne jeg gav til sømanden, men jeg nyder også godt af den!
Nu vil jeg igang med at lave endnu én for året 2011. Så ved jeg hvad jeg skal bruge de næste mange mange mørke aftener på!

Børneglukker

Lidt fotos fra weekenden. Børn er skønne og de mindste tager sig altid ganske særligt ud!

Energisk regnvejrs søndag med drengebesøg

Først - Jeg tager hatten af for Jer derude med 3 drenge i huset! Energi niveauet er noget anderledes end ved mine 2 piger må man sige (Der kan nu også være fart på, bare rolig!)
I dag søndag, en regnvejrsfuld af slagsen, børnefri fra mine egne, ja så valgte jeg så lige at få besøg af 3 søde drengebørn. Jeg gjorde måske noget forkert i at servere muffins og sodavand? Det var ihvertfald sådan, at jeg kunne fornemme effekten på den midterste. Han var nu rigtig sød, charmerende lille fyr.
De kom af en særlig grund. Deres mor ville gerne have dem foreviget så jeg fandt fotogrejet frem og vi gik i krig. Jaaah, det var vel lidt i krig vi gik, for det var sjovere at drøne rundt på scooter, løbe omkring og ikke gå for meget i stå, end at sidde stille foran et kedeligt kamera! Fantastisk med sådan en gejst. Den må børn aldrig miste - lige med undtagelse af når de får besked på det hmmm.
Det havde nu været perfekt at fotografere udenfor, men det tillod vejret bestemt ikke i dag! 
Mindstemanden var derimod en nem lille fyr. Energien og glæden stråler ud af hans øjne, mens hans to storebrødre lavede kunstner. Hvis han kunne var han løbet med, men med kun 4 måneder på bagen løber man endnu ingen steder - hvilket var til glæde for mig og mit kamera!

Jeg er ikke til det alt for pæne, så det at bettemanden cyklede rundt i sin fine dåbskjole, som er helt tilbage fra 1957 - jaah, det passede mig ganske glimrende!

To må man være

Nu ligger billederne klar til det forelskede brudepar, som jeg fortalte om i et tidligere indlæg. Jeg synes resultatet er blevet rigtig godt og jeg håber parret synes det samme. Det er simpelthen så fedt at have min bror som fotomakker! Vi får sjov, spas og søskendetid ud af det. Og oveni gør vi et par glade mennesker lidt mere glade!