Den drøje himmelhøje kærlighed

Bromand og jeg har atter været ude i det danske land og forevige et brudepar. Og igen måtte søsterlagkage stå bag linsen og gemme de tårer væk, som pressede på, både under præstens tale og da en fabelagtig solosangerinde fik "Du er" til at lyde ligeså fortryllende, som når Søs Fenger synger den. Kirkeklang får følelserne til at sidde udenpå tøjet af mig.
Præsten talte om "Den drøje kærlighed", men et lille eventyr gjorde særligt indtryk på mig. Eventyret om fuglekongen. 
Der var engang, hvor alle fuglene samledes i en stor lysning i skoven. De skulle bestemme, hvem der skulle være konge over dem alle sammen. Men selvfølgelig kunne de ikke blive enige om, hvem af dem, det skulle være. Til sidst blev de enige om, at den af dem, der kunne flyve højest skulle være konge. Og alle fuglene lettede og fløj op mod himlen. Højere og højere kom de op, og hurtigt var der nogle af fuglene, der måtte give op og flyve ned igen. Til sidst sad de alle på jorden og kiggede op på den sidste fugl, der var så højt oppe, at de næsten ikke kunne se den. Det var ørnen. Og alle fuglene sagde "Det må være ørnen, der skal være konge, for han er den af os alle, der kunne flyve højest" Men da ørnen landede, sprang en lille bitte fugl ned fra ryggen af den. De andre fugle spurgte "Har du siddet på ryggen af ørnen hele tiden?" "Ja" sagde den lille fugl. Jeg blev hurtigt træt, for jeg er jo den mindste af jer allesammen og ørnen var så venlig at lade mig lande på dens ryg" "Jamen så er det jo dig der skal være fuglekonge, for du er den af os alle sammen der har været højest oppe" Og sådan gik det til, at den mindste fugl af dem alle sammen kom til at hedde fuglekongen. 
Jeg ved ikke om jeg tolker det, som præsten havde tænkt. For ham var ørnen vist Vor Herre,
men for mig gav det alt mulig mening! 
Vi bliver noget særligt i kraft af de mennesker som holder af os. De får os til at se lidt mere end vi selv kan/vil se og løfter os lidt højere op, når vores vinger har svært ved at bære.
Der er ingen tvivl om at kærligheden imellem dette brudepar er himmelhøj, lækker lyseblå med et strejf af lette bløde bomuldsskyer der stiger til vejrs, når solens stråler rammer dem.

6 uger

En lille troldeunge på blot 6 uger. Endnu uden navn, lådden og fin i huden (den var ikke gået i en voksen kvindelig sammenhæng), de klareste mørkeblå øjne og klædt på til første bokserunde.

Børneglukker

Lidt fotos fra weekenden. Børn er skønne og de mindste tager sig altid ganske særligt ud!

Energisk regnvejrs søndag med drengebesøg

Først - Jeg tager hatten af for Jer derude med 3 drenge i huset! Energi niveauet er noget anderledes end ved mine 2 piger må man sige (Der kan nu også være fart på, bare rolig!)
I dag søndag, en regnvejrsfuld af slagsen, børnefri fra mine egne, ja så valgte jeg så lige at få besøg af 3 søde drengebørn. Jeg gjorde måske noget forkert i at servere muffins og sodavand? Det var ihvertfald sådan, at jeg kunne fornemme effekten på den midterste. Han var nu rigtig sød, charmerende lille fyr.
De kom af en særlig grund. Deres mor ville gerne have dem foreviget så jeg fandt fotogrejet frem og vi gik i krig. Jaaah, det var vel lidt i krig vi gik, for det var sjovere at drøne rundt på scooter, løbe omkring og ikke gå for meget i stå, end at sidde stille foran et kedeligt kamera! Fantastisk med sådan en gejst. Den må børn aldrig miste - lige med undtagelse af når de får besked på det hmmm.
Det havde nu været perfekt at fotografere udenfor, men det tillod vejret bestemt ikke i dag! 
Mindstemanden var derimod en nem lille fyr. Energien og glæden stråler ud af hans øjne, mens hans to storebrødre lavede kunstner. Hvis han kunne var han løbet med, men med kun 4 måneder på bagen løber man endnu ingen steder - hvilket var til glæde for mig og mit kamera!

Jeg er ikke til det alt for pæne, så det at bettemanden cyklede rundt i sin fine dåbskjole, som er helt tilbage fra 1957 - jaah, det passede mig ganske glimrende!

To må man være

Nu ligger billederne klar til det forelskede brudepar, som jeg fortalte om i et tidligere indlæg. Jeg synes resultatet er blevet rigtig godt og jeg håber parret synes det samme. Det er simpelthen så fedt at have min bror som fotomakker! Vi får sjov, spas og søskendetid ud af det. Og oveni gør vi et par glade mennesker lidt mere glade!