Næsten som Emil fra Lønneberg

Vi er i Sverige, vi er i Smäland og vi er næsten i Emils hus. Er sikker på det rigtige ligger lidt længere op af herredet... 
Der er noget ved Sverige, som betager mig helt enormt! Den rå natur, de høje grantræer, de store søer, elvene, træhusene som jeg er fuldstændig forgabt i... stemningen i det hele taget. 
For et par år siden var sømanden og jeg på kærlighedsferie i Sverige. Faktisk præcis samme sted og i samme ødegård. I år tog vi pigerne med. Det var skønt at vende tilbage og dagene nød vi til fulde. Det var lidt som i Emil fra Lønneberg med hjemmebag, hjemmelig hygge, gåture i naturen og en enkelt lille husmus, som kiggede frem, når roen faldt over huset sent om aftenen.  
Ikke så meget hokus pokus med festlige og kulørte aktiviteter. Der havde dog sneget sig en Wii ind i den ellers charmerende indretning. Jeg fik banket sømand og børn i bowling! Tænk at et computerspil kan give så ømme bowling baglår!
Det bliver bestemt ikke sidste gang vi vender snuden tilbage til Lönshult 11.

Vores smukke ødegård 

Imponerende hvad der er plads til i en Suzuki Swift med tre døre. Stor nordjyde, en mor, to børn i voksealderen og en græsk gadehund - plus bagage med vintertøj.

Sømanden giver de bedste pysser

Det skønneste sted fandt vi miidt i granskoven - næsten da.
Et loppe/antikmarked med intet mindre end 5 lader fyldt med alverdens skønne sager.
Det var hamrende dyrt, så det blev blot til et kig!
Ida er som taget ud af 70erne - det kan mor jo godt lide!

Indehygge med UNO og fingerstrik

De små ben er trætte - så er det jo heldigt der lige er en stærk sømand ved hånden!

Hoppe hoppe!

Den smukkeste efterårs gåtur 

Thomas fortæller at han lige huggede stenen over med de bare næver.

Aftensol fra vores svenske hjem.

Yiannis hopper i den iskolde sø foran vores hus.

Morgensolen skinner på vores sidste dag i Sverige for denne omgang

Lige et enkelt kig til den helt utrolig charmerende indretning

En bid af sommerferien

Sommerferien er for mit vedkommende ved at være slut. Det har været en dejlig én af slagsen, som er blevet tilbragt i det danske. Det lovede ikke så godt med sommervejret, da jeg gik fra til ferien og en uge i sommerhus med tisregn alle dagene, kan godt være lidt øv agtigt. Det blev ikke tilfældet for os. Da vi lørdag drog mod Mols skinnede solen. Mens vi pakkede ud stod regnen ned i stænger, men umiddelbart efter vendte solen tilbage og skinnede resten af ferien.

Danmark er fuldstændig fantastisk i skønt sommervejr og vi følte os meget heldige! 

Det virker måske fjollet at tage på sommerferie 45 minutters kørsel fra hjem, men det bliver bestemt ikke sidste gang vi gør det. Mols er helt utrolig smuk og det var rart ikke at tilbringe alt for meget ferie i en bil.

Det var dejligt at være tætte som familie, gå ture, nyde strandlivet, gå flere ture, grille, få besøg af mennesker der betyder alverden, fejre sømandens 29 års fødselsdag, kigge på dyr, plukke vilde hindbær, sove middagslure, bade, hoppe på trampolin, lave mad over bål, riste skumfiduser, spise kage under træerne i skyggen, hjælpe nogen, plukke markblomster, løbe om kap, læse, lege, bare være og være sammen. 
I får lige en ordentlig røvfuld feriebilleder - Jeg har så svært ved at begrænse mig (:

Og pust ud... inden resten af billederne kommer, taget med min Iphone...

The Bucket List

Når man er på ferie er det som om altid kan lade sig gøre. Grænserne er få og mulighederne er uendelige. Ens vilje og drivkraft får et ekstra skub. Nok fordi det er energi på energi at rejse. Det er vel ligesom at være forelsket.
Det samme skete på vores eventyrlige rejse i Brasilien. 
Jeg er villig til at leve på en sten, for at skrabe penge nok sammen til det næste eventyr. Drømme bliver vendt og vi snakker om alt det vi gerne vil nå "inden vi stiller træskoene". 
Thomas fortæller om filmen "The Bucket List". Jeg har endnu ikke set den, men den handler om to mænd der bliver kræftsyge og havner på samme sygehusstue. Den ene en hidsig milliarder (Selvfølgelig Jack Nicholson) den anden en belæst mekaniker (Morgan Freeman). De laver en liste over ting de gerne vil opleve "before they hit the bucket" og herefter starter eventyret for dem. En påmindelse om at leve i nuet.
På vej mod lufthavnen i Rio De Janeiro har vi en fire timers lang køretur foran os. Vi sidder på bagsædet af vores ven Antonios bil, med nedrullede vinduer. Normalt blæser aircondition derudad, hvilket jeg ikke forstår? Jeg rejser ikke 10.000 kilometer fra omkring 5 grader til 5 grader i en røvkold restaurant, bus eller taxa i Brasilien. Nok er jeg bleg, men det betyder ikke at graderne skal holdes nede, for at mine organer kan fungerer. JEG VIL HAVE VARME OG JEG KAN IKKE FÅ FOR MEGET AF DEN! 
Tilbage til de nedrullede vinduer, hvor duften af biler og varme omfavner min næse og synes er intet mindre end fænomenalt smukt.
Ligesom billeder er en hukommelsesforlænger, så er dette øjeblik i bilen det samme. Jeg bliver sååå varm i kroppen, når jeg fisker min kalender frem en regnvejrsfuld dag herhjemme og slår op på en af de bagerste sider. Jeg kan fornemme følelsen fra køreturen, som var det igår. På den ene side står Thomas, på den anden Camilla. Vi bruger turen fra Parati til Rio De Janeiro til at udveksle drømme og dokumentere dem - så vi bedre kan huske og holde fast i dem - udleve dem! Vi skriver 12 punkter ned (ikke i prioriteret rækkefælge)., uden at afsløre hvad vi hver især skriver. Nu ligger den her, "The Bucket List" og jeg får sådan en lyst til at starte fra en ende. Jeg kigger på Thomas´nummer 1. som er identisk med min nummer 11. 
En hyldest til livet er sat i gang.

Hvordan ser din Bucket List ud??