onsdag den 4. juli 2012

En smag af sommer

Sommeren vil ikke rigtig sætte igang, selvom jeg de seneste dage har følt det sommerligt. Jeg har forventet regn men fået sol, det er jo fantastisk! 
Forleden gik jeg tur i skoven og faldt over et hyldebær træ. Jeg plukkede hvad jeg kunne have i favnen sammen med et græsk gadedyr i den ene hånd og hjemad det gik med små hyldeblomster dryssende efter mig.
Opskriften er simpelt - prøv det. En lille slurk af sommer står nu i køleskabet og venter på at blive hældt i et glas sammen med vand og isterninger.
Jeg har hørt at det giver en lækker eftersmag, hvis hyldeblomster, sukker og citron får lov at lumre sammen med en stang lakridsrod. Det skal jeg prøve næste gang!


Her får i lige en meget nem opskrift. Den kan laves mere avanceret, men jeg havde kun sukker og citron i huset da jeg fik lyst til at gå i kast med det.





  • 40-50 afstilkede blomsterskærme
  • 1 kg økologisk sukker
  • 3-4 økologiske citroner
  • 2 liter vand
Kog vandet sammen med sukker. Når det er helt opløst tilføjes citroner i skiver og hyldeblomstskærmene, og der røres godt rundt. Sluk for blusset og afkøl. Når det er afkølet, sættes det på køl og skal herefter trække i tre-fire dage. Der skal røres i det et par gange dagligt.
Frys ned i plastflasker eller hæld på patentflasker, der er skoldet og skyldet i atamon.
Den færdige ekstrakt blandes med 3-4 dele vand afhængig af smagsstyrke. 
God fornøjelse. Det smager mums!


1 kommentar:

Anna sagde ...

Det ser skønt ud! Og lyder rigtig lækkert med lakridsrod. Det må jeg også prøve : )