Sommerferien er for mit vedkommende ved at være slut. Det har været en dejlig én af slagsen, som er blevet tilbragt i det danske. Det lovede ikke så godt med sommervejret, da jeg gik fra til ferien og en uge i sommerhus med tisregn alle dagene, kan godt være lidt øv agtigt. Det blev ikke tilfældet for os. Da vi lørdag drog mod Mols skinnede solen. Mens vi pakkede ud stod regnen ned i stænger, men umiddelbart efter vendte solen tilbage og skinnede resten af ferien.
Danmark er fuldstændig fantastisk i skønt sommervejr og vi følte os meget heldige!
Det virker måske fjollet at tage på sommerferie 45 minutters kørsel fra hjem, men det bliver bestemt ikke sidste gang vi gør det. Mols er helt utrolig smuk og det var rart ikke at tilbringe alt for meget ferie i en bil.
Det var dejligt at være tætte som familie, gå ture, nyde strandlivet, gå flere ture, grille, få besøg af mennesker der betyder alverden, fejre sømandens 29 års fødselsdag, kigge på dyr, plukke vilde hindbær, sove middagslure, bade, hoppe på trampolin, lave mad over bål, riste skumfiduser, spise kage under træerne i skyggen, hjælpe nogen, plukke markblomster, løbe om kap, læse, lege, bare være og være sammen.
I får lige en ordentlig røvfuld feriebilleder - Jeg har så svært ved at begrænse mig (:
I får lige en ordentlig røvfuld feriebilleder - Jeg har så svært ved at begrænse mig (:
Og pust ud... inden resten af billederne kommer, taget med min Iphone...
4 kommentarer:
Skønne billeder søde Camilla. Jeg har heldigvis også masser af solskin på mine sommerferie billeder.
Hvor bliver Laura og Ida store, jeg tror de er vokset mindst 5 cm. i ferien.
Kh. Anne-Mette
Skønne billeder Camilla - ren hygge og nærvær:)
Ser simpelt så dejligt ud, når hele ferien sådan er samlet i billeder :)
SimpeltHEN :)
Send en kommentar