Køkkenkig

Hvis jeg lige kunne tage et kojern og begynde fra den ene halvdel af vores køkken til den anden halvdel - rykke ned og herefter bygge op igen, så havde jeg mit drømmekøkken. Vores hus er fra 2004 og køkkenet er det mest ucharmerende jeg vist har set. Men det er jo frås og skammeligt at jeg overhovedet nævner det. Der er mennesker der slet ikke har noget køkken (tyskere f.eks) - børn der sulter - så luk rødbeden Camilla og vær glad for at du trods alt kan stå hver eneste dag og kokkerere i et velfungerende køkken. Eller hver eneste dag er vist en overdrivelse. Jeg elsker god mad, men hvad jeg elsker lidt mere, er når sømanden har tryllet i køkkenet og jeg bare skal agere prøveklud på, hvad jeg kalder mad i verdensklasse. Æblet falder sjældent langt fra stammen og hans far er en fabelagtig kok - sååå deeet. Jeg nyder det bare og lukker øjnene, mens jeg smager, så jeg ikke behøver kigge på vores køkken uden kant eller charme. 
Men den anden halvdel - den elsker jeg til gengæld! Hver eneste morgen, når jeg bumler ned af trappen, så bliver jeg så glad, når jeg ser vores halve drømmekøkken.

Nu jeg nævner drømmekøkkenet, så må dette skab have hængt i et hus der her i byen, må være bladt top 3 af drømmehuse. Den mest hyggelige gård, hvor ejerne desværre gik på røven med en større virksomhed. De måtte slippe deres drøm og holdt i den forbindelse et lille loppemarked her i sommer.  

Det hvide skuffedarius er et sømanden har bragt til huse. Det stod mørkt i Bali stil.  Mine fingre kriblede for at forvandle det og på en udetørn til søs kastede jeg mig over det. Resultatet blev godt! 

Teaktræsstole fundet hist og her i det danske landskab! For at bevare dem lidt ens har jeg betrukket dem med grå kunstlæder.

Sømandens øl og vinglas til enhver form for øl og vin.

Almanak - kan varmt anbefales! Hvad ved jeg? Jeg bruger den ikke...

Thomas mor malede dette tilbage i 80, inspireret af Bjørn winblad. Jeg synes det er så fint!