Jeg hører børnelatter udenfor mit vindue. Zofie fræser afsted på sit løbehjul, mens lillesøster Emilie halser efter hende. De har gang i den samme leg, som så ofte før.
Pludselig bliver der stille og det føles som om også tiden går i stå. Vasketøjet blafre i vinden og solen kaster lange skygger efter sig, mens den langsomt forsvinder ned bag horisonten, for at vende tilbage igen imorgen.
Imorgen er alting forandret, for du vender ikke tilbage ligesom solen. Du er gået i forvejen af den sti, hvor kun Guds udvalgte får lov at gå. Camilla var for god til at være her på jorden - intet andet giver mening.
Som en fugl der ikke har noget sted at lande svæver kærligheden hvileløst rundt og lander i den dybeste sorg, hvor det menneske der har mistet sit elskede barn nu skal til bygge rede.
Hvordan skal solens gløde nogensinde få samme varme og skønhed som den du spredte på din vej?
Hvordan kommer man som mor, far, pap og søskende videre derfra, hvor livet på et splitsekund blev revet væk fra dig og forandret for altid for dem der har dig kær?
Jeg vågnede forleden nat ved at jeg sagde "pas på hende!" Jeg ved ikke hvem det var til, men som mor kan jeg kun gisne om hvordan Heidi må føle. Hvem skal nu passe på hendes lille pige? Det er ubærligt at et så ungt menneske skal sige godnat til livet...
Vi må hjælpe hinanden med at hjælpe dem - med støtte fra vores gode og stærke naboskab.
Pludselig bliver der stille og det føles som om også tiden går i stå. Vasketøjet blafre i vinden og solen kaster lange skygger efter sig, mens den langsomt forsvinder ned bag horisonten, for at vende tilbage igen imorgen.
Imorgen er alting forandret, for du vender ikke tilbage ligesom solen. Du er gået i forvejen af den sti, hvor kun Guds udvalgte får lov at gå. Camilla var for god til at være her på jorden - intet andet giver mening.
Som en fugl der ikke har noget sted at lande svæver kærligheden hvileløst rundt og lander i den dybeste sorg, hvor det menneske der har mistet sit elskede barn nu skal til bygge rede.
Hvordan skal solens gløde nogensinde få samme varme og skønhed som den du spredte på din vej?
Hvordan kommer man som mor, far, pap og søskende videre derfra, hvor livet på et splitsekund blev revet væk fra dig og forandret for altid for dem der har dig kær?
Jeg vågnede forleden nat ved at jeg sagde "pas på hende!" Jeg ved ikke hvem det var til, men som mor kan jeg kun gisne om hvordan Heidi må føle. Hvem skal nu passe på hendes lille pige? Det er ubærligt at et så ungt menneske skal sige godnat til livet...
Vi må hjælpe hinanden med at hjælpe dem - med støtte fra vores gode og stærke naboskab.
8 kommentarer:
Ualmindelig smukt, livet er en gave vi skal passe på det, vi skal huske at nyde hvert sekundet hver for sig, men også sammen. Husk at leve hver dag som om det er den sidste, husk at du ikke altid kan nå at sige undskyld, eller om forladelsen, så hver mod andre, som du gerne villavej du er for dem.
Jeg har fire børn, fem børnebørn og verdens skønneste kone, jeg er taknemmelig, og ved at lykken er sårbar. Jeg ved at medfølelse og trøst ikke hjælper i længden, men den lindre.
Tænker rigtig meget på alle ker der lider, og ønsker af hjertet at i kommer videre
Ord er fattige i sådan en situation - I kan ikke andet end være der for dem, og det lyder det jo allerede til at du ved.
Sorgen vil altid være der, man kan med tiden lære at leve med den, men savnet vil for altid være som et dybt ar i hjertet.
Sender de varmeste tanker til dem, der har mistet deres elskede datter <3
Der er ingen ord der kan lindre den smerte familien og jer i netværket føler lige nu.
Sender jer alle de varmeste tanker.
Med klump i halsen og tårer i øjnene tænker jeg bare : åh nej. Nej...... Pas godt på hinanden derude.
Af hjertet TAK for din flotte og tankevækkende kommentar
Som et dybt ar i sjælen... Du har ret.
Tak for din kommentar❤
Tusind tak. Her snart en måned efter slår virkeligheden mig hårdt. Det gør ondt at se en familie i så svær en sorg
Ja vi må passe på dem vi har kær
Send en kommentar